tirsdag den 21. oktober 2014

Oppyntning i haven



Som nævnt i det sidste indlæg, har jeg noget flot gran lagt til side, som jeg kan bruge til både dekorationer og beskyttelse af planter her i vinter. 

Noget af det, har jeg allerede brugt til at pynte den gamle bænk ved siden af det nye skovbed.

Se selv her, hvad lidt gran mm. kan gøre :)







Det blev da ganske hyggeligt :) Især når jeg om aftenen tænder den lille lanterne, ser det fint ud :)

Derudover har jeg leget lidt med de sidste primula i farmors gamle bed, jeg rydder op i, samt med lidt lyng købt i Lidl for 35 kr for 6 stk. Der stod tidligere en krysantemum sammen med den lille efterårskrukke ude på trappen ved fordøren, men den begyndte at se kedelig ud. Derudover manglede der lidt ved vores terasse, som vi trods alt sidder og kigger ud på fra vores kontor, hvor vi begge arbejder.








Vi skal desværre til begravelse for min bedstefar her om nogle timer, men jeg insisterer på at holde humøret højt, for han var en mand, der satte pris på et hyggeligt selskab med masser af latter. :)

Hav en dejlig tirsdag :)

mandag den 20. oktober 2014

Et skovbed tager form



I weekenden har vi beskåret nogle graner, der stod i haven og havde omringet et gammelt staudebed. Oprindeligt ville jeg have fældet det ene træ, men efter at have set den fine stamme, har jeg besluttet at arbejde MED haven og ikke IMOD den - altså - jeg vil forsøge at anlægge et skovbed i foråret, som mest kan klare sig selv. :)

 Nogenlunde sådan her så det ud da vi startede, blot lidt mere tæt, da vi allerede her har påbegyndt beskæring.


 Den lille rødtop hjælper også til :)

 Jeg tog noget pænt gran fra den mørke gran og lagde til side, da den har så fine nåle og ofte en del kogler. Så kan det bruges til dekorationer og vinterlæ til planterne. 

Efter beskæring så det nogenlunde sådan ud. Nu skal jorden lige fræses op engang så det tykke lag nåle, kan blandes med jorden og alt skvalderkålen kan blive forsøgt udryddet.  Nu nævnte jeg stammen, men man ikke se det her. Den er to-delt, så det giver et meget flot spil i "skovens" udseende :) Nu mangler syrenen bag granen blot at studses lidt, så kan vi fræse. :)

Jeg har allerede brugt noget af det fine gran til dekorationer, men det kan der komme et andet indlæg ud af.

Kender I til gode planter, der kunne trives i sådan en skovbund?

tirsdag den 14. oktober 2014

Haveplan



Nu hvor jeg har vænnet mig lidt til haven og har fået forskellige idéer, vil jeg super gerne have lavet en haveplan, jeg kan arbejde hen imod de næste par år. Det nemmeste ville være at lave sådan en på computeren. Mon der er nogle af alle jer gæve havebloggere, der kender til sådan et program? :)


Udover det, viser jeg lige lidt billeder fra de skønne områder omkring Brenderup, hvor vi nu bor :) Vi elsker en lang gåtur lørdag formiddag - den lille rødtop skal brænde noget krudt af - og i lørdags var det exceptionelt smukt. :)




mandag den 13. oktober 2014

Hvordan en frokostpause også kan bruges



Jeg er netop kommet indendøre og skal i gang med arbejdet igen. Frokostpausen blev brugt udenfor da jeg egentlig ikke var sulten og vejret (mellem bygerne) er mildt. Jeg er ved at rydde op i det gamle bed min farmor havde i forlængelse af køkkenhaven - det bliver gjort i etaper når man har en 20mdr gammel datter. ;)

Anyway, heri bedet stod der hortensiaer, 3 små graner af en art, en masse lupiner, nogle akelejer, en snebær, lidt primula og en hulens masse morgenfruer i ét virvar. Nårh ja, og græsset var groet helt ind i det. 

I lørdags fjernede jeg de fleste morgenfruer, kantede bedet og nåede at fjerne noget af græsset, der var groet ind i det hele. I dag ville jeg så fjerne de 3 små graner og nogle af primulaerne, da jeg mente at de kunne være grundlag for nogle fine krukker. 

Og hvad kom der så ud af de 30 minutters aktivitet? Ja, bedøm selv resultatet nedenfor. :)


3 blandede krukker med graner, primula, taks, afklippet gran med kogler og mos fra haven.




Rose er model :) 


Krukkerne er placeret hhv. ved hoveddøren med en krysantemum, der er ved at afblomstre samt ved hjørnet om mod bagindgangen. Synes det er blevet fint :)

Bare en skam vi ikke selv ser dem meget, da vi slet ikke bruger hovedindgangen, men så ser det pænt og indbydende ud og det kan jeg godt lide. :)


Da jeg gik haven igennem for at finde materialer til krukkerne, så jeg desuden en lille martsviol, der stod og lyste op inde under noget buskads. Det er da tosset, som naturen er vendt på hovedet dette efterår! :)

Selv, er jeg ganske godt tilfreds med krukkerne, da jeg ikke tidligere har lavet efterårskrukker (har holdt mig til de nemme sommerkrukker), men når nu jeg havde alle materialerne i haven ville jeg alligevel forsøge mig. Jeg tror at krukken med krysantemum skal skiftes en af dagene også, og så må jeg forsøge mig med et hasselgrene stativ, så der kommer lidt højde, samt lidt lav-beklædte grene fra et gammelt æbletræ. 

Hvad synes I om mit første forsøg? Tips, idéer og konstruktiv kritik er meget velkomment. :)

God mandag!

torsdag den 9. oktober 2014

Oktober



Oktober har budt på noget blandet vejr indtil nu, hvad? 
I går var det regn og rusk og i dag er der solskin over lille Brenderup. :) Omend vejret var lidt vildt i går, klarede det op henad eftermiddagen og jeg kunne gå lidt i haven inden den lille rødtop skulle hentes.

Min farmor har haft to pæoner stående i et gammel staudebed, der efterhånden er mere skovbund end bed, eftersom der er vokset 4 grantræer, en hasselbusk og en syren henover det i tidens løb. Planen er at fælde et par af grantræerne, for at lysne det hele op og derefter genetablere et staudebed dér. 

I september anlagde jeg dog starten af et bed, der skal nå helt op til enden af køkkenhaven op mod huset, og bortset fra en hulens masse forårsløg står det tomt. For at fylde det lidt op, havde jeg læst mig frem til på nettet, at man godt kunne flytte pæoner i efteråret, bare man så samtidigt delte den og skar rødder af halvvejs for at fremme foryngelsen og ikke sætte blomstringen FOR meget tilbage (ret mig, hvis jeg tager fejl, ikke? :) ). 

Så læst, så gjort og jeg gik i gang. Nu ser der således ud i det nye bed:

Kan I se de 3 nye pæonplanter i venstre side? Den anden står stadig inde mellem træerne, men tror jeg lader den stå og blomstre dér når der engang er luft omkring den. :)

Øverst til højre står der desuden endnu en kæmpe stor pæon
Jeg aner ikke, hvad farve nogle af dem har, men nu håber jeg at de matcher hinanden, da pæoner helst ikke vil flyttes for ofte.
Ja egentlig kan det jo være de klassiske bonderoser, og ikke pæoner - jeg aner det ikke! Det bliver et spændende forår :)

Ikke kun håber jeg at de forskellige pæoner passer sammen, men også at de passer sammen med den smukke, gamle rhododendron, der står lidt længere til højre. Hvilken farve dén har, ved jeg dog godt. Den blomstrer nemlig nu!!! Har I oplevet det før?


Heldigvis går det meste vist sammen med hvid :)

Jeg har plantet en masse tulipaner og lidt narcisser, men mangler stadig lidt af de mørke tulipaner samt vibeæg, så det må jeg se om jeg kan nå i morgen eller i weekenden. 

Her er lidt flere billeder fra haven i dag.






En lille stædig mariehøne i en vanddråbe (nej, den er ikke død ;) ) og årets vist nok, sidste lupin her hos os :)

Håber I alle derude i Blogland har det godt :)

onsdag den 17. september 2014

Endelig tid til en opdatering



Vi er flyttet til Danmark for 2 uger siden og knokler med arbejde og opgradering af min farmors hus. Jeg elsker allerede haven og ser frem til at den en dag er min alene til at ændre og forbedre uden at skulle hente tilladelser (der er fx et buskads og et par træer, der skal fældes efter min mening), og planlægningen er i gang. Jeg kan ikke lave meget indtil foråret alligevel, men jeg vil prøve at anlægge lidt bede - om ikke andet bare klargøre dem - og så plante til i foråret.

Dette er det eneste bed, der egentlig findes i haven, resten er lidt tilfældigt. Vi har fjernet en del skvalderkål og skåret kanterne til.

Ja spaden står der sågår endnu. :)

En lille hyggekrog, der engang har været en dam. Det er her, jeg gerne vil fælde den store lyse gran, da den tager en del aftenslys. 

Udsigten fra midt i haven op til huset.

Et kig til den gamle køkkenhave, hvor jeg vil have etableret højbede. Her står også midlertidigt de få planter jeg havde plads til at tage med fra Holland. Desværre kun 1/10 del af dem jeg ville have med :(

Kig op til det gamle, selvgjordte drivhus. Der er pt. fyldt med tomater og vindruer. :)

"Æblelunden" med de 3 æbletræer. Træet bagerst giver så mange æbler, at jeg slet ikke kan følge med!

Bag Æblelunden er der bare et stykke græs og en gammel maskine, som min onkel bruger til smådele når hans nyere model halter. Tror jeg laver min kompostbunke, plantebord etc. hernede i fremtiden. :)

Og endelig drivhuset, der roooooder! Vil grave lidt ned, da det er meget, meget lavt for en på min højde. Så er der også plads til at jeg kan lave permante bede i stedet for de flamingokasser. Vinen skal også klippes ned, da den fuldstændig har overtaget det hele.

Jeg har en masse tulipanløg jeg skal have lagt og håber så at der til foråret er bare lidt at kigge på. :) Mere om det i et andet indlæg! :)