tirsdag den 19. august 2014

Høstanemonerne topper



Så blev det rigtig tid for høstanemonerne i min lille hollandske have. 

Det er fascinerende, at man nærmest kan se, hvor bladene skinner med glitrende små diamanter :)










torsdag den 14. august 2014

Tulipaner



Jeg har bestilt tulipaner! Det er måske en smule tidligt, da de først leveres midt september, men da min mor sendte en sms, om jeg ikke godt kunne købe tulipaner, dahlia etc. med hjem fra Holland inden jeg flytter, måtte jeg jo se på det ;) 

Der er et kæmpe flydende blomstermarked i Amsterdam, som er åbent stort set året rundt - også med løgvækster. Desværre har vi så travlt med flytning, at vi nok ikke kommer til Amsterdam inden vi flytter. Derfor blev tulipanerne bestilt på nettet og dahlia må vente til foråret. Medmindre de mange blomsterbutikker i lufthavnen skulle have nogle smukke på tilbud når vi flytter. :)

Hvad fik jeg så bestilt til deling mellem Lillemor og jeg? En masse! Jeg ved endnu ikke, hvad der er af forårsvækster i min farmors have, men det skader jo ikke at lægge ekstra tulipaner ;)

Her er, hvad jeg bestilte. Alle fra www.koopbloembollen.nl

14 Finola

25 Queen of Night

20 Black Parrot

10 Viridiflora Greenland

22 Angelique

12 Shirley

12 Negrita

22 Hemisphere

24 "Strawberries and Cream" - et mix af røde og hvidstribede tulipaner

15 Spring Green

10 Exotic Emperor

10 Mount Tacoma

20 Double Mount Tacoma

15 Assortede dobbelte rosa tulipaner

Og så sneg der sig 20 Thalia narcisser med også :) De skulle være så smukke. 

Hjemmesiden har MEGET rimelige priser, også selvom de skal levere til Danmark (jeg betalte knap 68 euro), så jeg håber virkelig at løgene er af god kvalitet :)

Til næste bestilling kommer der nok endnu flere, men ville ikke "overdrive" uden at kende kvaliteten først. :)

Her er et par herlige forårsbilleder fra min have sidste år og i år :)








Det minder mig om, at jeg vist også skal se, om jeg kan finde nogle flere krokus :)

onsdag den 13. august 2014

Pretty garden



I går var det blæsende, skiftende regn og sol, og generelt ustadigt. Alligevel lykkedes det mig at tage nogle dejlige billeder af haven inden aftensmaden skulle laves.

Enjoy :)


Sommerfuglebusken lever op til sit navn, omend den ikke er så stor endnu :)


Den lille skov-høj i hjørnet af haven har det godt og nyder den skiftende skygge.

Pragtsnerlen snor sig om ærenspris og solhattene nyder solskinnet. Høstanemoner i baggrunden. Jeg har 3 forskellige, en hvid, en lyserød (der står på skov-højen) og en tredje, der endnu ikke har blomstret for mig, men som er på vej :)

Abraham Darby rosen har remonteret og står med to fine knopper. De andre roser i haven er også klar til anden omgang :)


Edderkopper er der mange i isopen. Jeg bryder mig ikke om dem, men de skal jo også være her. Så længe de holder sig til de områder, jeg ikke færdes så meget i.

Til sidst en smuk, smuk lilje, jeg plantede 2 løg af ret sent - i starten af juni tror jeg. Den ene her nåede at blomstre med en enkelt blomst, hvorimod den anden står med fine blade. Den skal klart med hjem til Danmark :)

Jeg er ved at planlægge, hvordan min køkkenhave skal være i Danmark; hvordan den skal se ud, hvad den skal indeholde, hvordan den skal opbygges sammen med det gamle drivhus mm..

Måske du har et tip til en must-have grøntsag/frugt/plante til køkkenhaven? :)


mandag den 11. august 2014

Suk



Det er ikke meget, der sker i haven for tiden. Vi har travlt med at pakke huset ned til når vi flytter til Danmark, travlt med at sælge de ting, vi ikke skal have med, donere en masse tøj til en hjælpeorganisation her i Almere og ellers travlt med livet, som det går :) Haven står lidt og passer sig selv, det er den god til, og jeg nøjes med at deadheade roser, klippe lidt ned og overveje, hvilke planter, der skal med hjem til Danmark.

En af dem, er denne smukke Hibiscus, Alex. Den har samme navn, som min forlovede, og det var derfor jeg købte den. Den er endnu lille, men har imponerende store blomster for dens størrelse. Jeg håber, den kan vokse sig rigtig stor og stærk i udstuen i Danmark :)



Desuden er denne sjove sag sprunget ud. Jeg har glemt navnet, men det er noget i stil med "tudselilje" eller sådan. Måske I kender navnet?


Lidt tid til hygge har der også været. Således bagte jeg i går de lækreste kanelsnegle. Jeg spiste 3 (OK, måske 4) i løbet af i går. Det virkede rimeligt ;)