fredag den 25. marts 2016

I aften ...

... skal vi holde fødselsdag for vores lille dreng, som bliver 1 år :)

Både Connors bedsteforældre, oldeforældre, moster samt grandonkel kommer. Derudover kommer mine 2 bedste veninder, der fungerer som ekstra mostre for ungerne her i Danmark.

Vi skal have en nakkesteg, som har stået i ovnen siden i morges kl. 10 på ganske svag varme. Ved stegen er lagt svampe, nødder, aubergine, løg og rosmarin. Så skal vi have ovnbagte kartofler i tern, og en grøntsags"gryde" samt en lille omelet til en af mine veninder, som ikke spiser kød.

Blomsterne er i vaserne og nu skal bordet snart dækkes. Tænk, at min lille mand allerede er 1 år <3

God påske!





  

torsdag den 24. marts 2016

Staudeholder

Jeg skulle beskære de lange vildskud på en troldhassel i dag og da jeg var færdig, stod jeg med en masse flotte og lange grene. Jeg har tidligere brugt dem til spir i krukker, men i år var der så mange, at jeg besluttede mig for at prøve at lave en staudeholder til en stor pæon, der altid skal bindes op.

Jeg har aldrig prøvet det før, og har da også brugt noget ståltråd de steder, hvor jeg syntes det var nødvendigt. 

Hvad synes I? Det kan da godt gå an :) 




Tænker, at det næste skal være hegn til mine ærter, samt nogle runde bolde, af de mindre stykker, som så kan pynte rundt omkring :)

tirsdag den 22. marts 2016

2 skønne tilføjelser til haven

I går var der en sød kvinde, som postede i en havegruppe på Facebook. Hun ville gerne af med sine rhododendroner, 5 stk, og om der ikke var nogle, der kunne bruge dem? Jeg ville SÅ gerne have haft alle sammen, men vidste også, at der ikke var plads i søsters bil, så jeg skyndte mig i stedet at sætte mig på 2 af dem :)

De blev hentet til middag, bilen kunne knap lukkes igen, og jeg takkede den søde kvinde mange gange fordi jeg måtte få dem.

Her er de så, de store, smukke planter


Den ovenfor blev plantet i skovbundsbedet, i udkanten, så den stadig får godt med lys. Den passer super ind dér, da jeg syntes der manglede noget højde.

Den anden står oppe ved den øverste terasse og skal sammen med denne kirsebærlaurbær (fik 6 stk for ikke så længe siden) engang dække for den praktiske, men grimme vandhane, der står her :)

Da jeg skulle hente børn, var der desuden nedsatte blomster ved Brugsen. 5kr per potte for tulipaner og Bridal Crown narcisser, som ellers kostede 25kr for 2 indtil i dag. Min datter Alyssa var så vild med stedmoder og hornviolerne, at de også måtte med hjem, selvom jeg ellers ikke lige syntes vi havde råd og helst ville vente til lønningsdag ;)


Fantastisk, at der findes sådanne mennesker, der deler deres gamle haveguld med os andre.

Kunne jeg være SÅ heldig?

At have en digitalis i haven? 


Jeg har luret lidt på denne fætter oppe i køkkenhaveafdelingen og tror måske det kan være en selvsået digitalis, men hvad siger I? 

Jeg har ønsket mig dem længe, men har ikke selv sået dem - det var meningen jeg ville købe nogle blomstrende eksemplarer i år, der så kunne selvså sig.

HVIS det nu er en digitalis, kan jeg så flytte den?

fredag den 11. marts 2016

Haven d. 11/3-2016

I dag var det skønt vejr. Jeg begynder at arbejde fuld tid igen på mandag, så jeg har været i haven stort set hver dag de sidste par uger for at gøre den sommerklar og ordne nogle småting, jeg gerne ville have haft gjort sidste år, men som jeg aldrig nåede.

Jeg fik bl.a. lavet noget til roserne at klatre op ad.

 Al ukrudt er væk
Jeg er så glad for den lille opstilling ved bagdøren
 





 Så fine farver sammen. Elsker, at det gule er gengivet i midten af primulaen :)




Og så er køkkenhaven ved at være klar. Der er vendt hestemøg i jorden i højbedene, og der er sået salat, spinat og radiser i det overdækkede bed. 

Nu må vi se, hvor meget jeg kan vedligeholde haven i år med fuldtidsarbejde og 2 små børn :)

tirsdag den 8. marts 2016

Haven her til morgen

I morges var der faldet en smule sne, men det var smeltet de fleste steder. Vejret "lugtede" dog mildt, så jeg tog en runde med kameraet :)


Det spirer overalt






 Min smukke påskeklokke fra Holland er rigtig glad på sin nye plads i skovbedet :)



Vores indgangsparti ved bagdøren, som er det vi bruger mest :)
(burde nok feje ;) )

mandag den 7. marts 2016

For dengang for længe, længe siden

Da jeg netop sad og kiggede mine arkivbilleder igennem til forrige indlæg, faldt jeg over et meget gammelt billede af husets have taget som luftfoto, som jeg havde fundet via en hjemmeside på nettet lige efter vi var flyttet hertil i september 2014.


Det vil jeg da lige dele med jer. 

At dømme efter luftfotoets dato er billedet fra 1990, så ikke SÅ længe siden, men alligevel 26 år til sommer. 


Sjovt at se, hvordan køkkenhaven var den klart største prioritet dengang.

Jeg kan se, at naboens have også har ændret sig. :)

Her er nogle billeder taget ud fra vores soveværelsesvindue i dag. Det er det vindue du kan se øverst oppe ved det store træ. 





Jeg synes der er sket meget, bare i den tid siden vi overtog det, men hold da op, hva? Tænk at der var så stort et træ her, og at knap 90% af haven var køkkenhave :)



Kom nu, sol!

Som så mange andre, længes jeg også efter forår, sol og med tiden også sommer. 
Jeg glæder mig især til at se, hvordan de nye bede ser ud i år, om stauderne er vokset til og om mine nye ideer for dette haveår, stadig kan være en realitet når tingene grønnes. 

For at betale tilbage til andre bloggere, der har glædet mig med solskinsbilleder, kommer der her lidt fra mit arkiv :)






Disse 5 ovenfor er fra tiden i Holland. 










 Og disse var fra juni sidste år :)

Jeg håber, I har haft en god weekend :)

fredag den 4. marts 2016

Så er der sået af første omgang

Over de sidste 2 uger er der endelig blevet sået lidt og metalhylden fra drivhuset er hentet ind, så der er plads til alle de små potter. 

Peberfrugter er spiret. Men så har jeg sået tomater og auberginer i går sammen med lidt sommerblomster, bl.a. stolt kavaler, hør, pæon-sommer-asters og 2 andre jeg ikke liiiige kan huske navnene på.

I dag er der sat 160 lathyrus til forspiring og derudover har jeg forsøgt mig med "hvid timeviser". En virkelig smuk blomst, jeg engang fik gratis frø af, så nu må jeg se, om de vil spire, selvom det vist er en smule for tidligt med dem. 

Håber det går :)

I næste uge er der lidt staudefrø samt nogle flere sommerblomster, der skal sættes i gang.

God weekend allesammen :)